Legestuen er dagplejens glemte appendix- et underfortalt og underudnyttet læringsmiljø for både de små mennesker dagplejerne hver dag har under vingerne, men også for dagplejernes egen udvikling af en dybere faglig forståelse og kvalitet.

Kvaliteten af det arbejde der foregår i legestuen starter længe inden dagplejerne ankommer med deres lille børneflok.

Dagplejelederen og dagplejekonsulenter/pædagoger, står forrest i geleddet, når arbejdet i legestuen skal defineres og rammesættes.

Forudsætningen for at kunne skabe kvalitet i HELE den tid der tilbringes der ( ...og ikke kun under den planlagte aktivitet) er, at den grundlæggende ramme er veldefineret og at de intentioner der ligger omkring arbejdet her, er italesatte, kendte af alle og at disse også er det dagplejen udadtil, kommunikerer omkring legestuen.

Rammen udgøres først og fremmest af en egentlig målformuleringen for arbejdet i legestuen, en genkendelig og gennemtænkt struktur for og opfølgning af tilsynene samt en flerstrenget evalueringskultur.

Ligesom de pædagogisk dikaktiske refleksioner og intentioner der bør komme før - og den evaluering og justering af praksis der følger efter, har brug for en fast, genkendelig og stedspecifik struktur. En struktur der er hjulpet på vej af et praksisnært redskab med vidvinkel nok til at favne både de pædagogiske rutiner, de planlagte aktiviteter, DP´s samarbejde og børnenes egenleg.

Kompetenceudviklingsforløbet er bygget op omkring de 8 bærende fokuselemnter fra min udgivelse ”Legestuen -et mulighedsrum” ( Nanett Borre & Palle Emil Stouby).